Søndag d.12.01-03: Nicklas har grædt meget hele dagen, og hans brok har ikke været til at skubbe på plads. Så kl.23.00 om aftenen, måtte vi tage en bus til lægevagten. Da vi kom ud til lægen, var det selvfølgelig faldet på plads igen. Men lægen kiggede på ham, og sagde at han mener at vi skal snakke med min læge om, at få en henvisning til operation.
Mandag d.13.01-03: Idag var vi til
en lidt forsinket 5-ugersundersøgelse (Nicklas er idag 6 uger og
4 dage), alt var fint. Hvis man altså lige ser bort fra, at vores
egen læge nu også siger at han skal opereres :O( Dog vil han
gerne vente så længe som overhovedet muligt, så nu må
vi bare se tiden an. Hvis det bliver så hårdt at det ikke kan
trykkes på plads, skal han selvfølgelig opereres akut. Jeg
kan ikke lade være med at tænke på, den dag hvor han skal
opereres, og jeg skal sidde ude og vente. Det bliver en af de værste
dage i mit liv. Tanken om en lille bitte baby i narkose, det er ikke ligefrem
noget jeg bryder mig om. Og så bare det, at man ikke kan stå
ved hans side, men at det er en masse fremmede mennesker, det er så
hårdt!!!!! Men heldigvis skulle det jo gerne blive bedre bagefter,
så det må man jo bare tænke på :O)
Om aftenen gjorde Nicklas noget, som hans mor synes var meget flot. Vi lå
på et gulv, mens far var til møde. Han løftede sig helt
op, sådan at han lå på knæene og struttede med numsen.
Han kunne dog ikke komme op på hænderne også, selvom han
forsøgte. Han er så DYGTIG! :O) Men det er sikkert bare hans
mor som synes det, men han er mit første barn, og derfor er den mindste
bevægelse spændende for mig ;O)
Tirsdag d.14.01-03: Nu må jeg
bare lige fortælle, at min søn endnu engang er dygtig. Han
kan ligge meget længe og kigge på sit legetøj. Han er
god til at løfte hovedet, kan nogle gange holde det selv. Han kan
ligge og pludre i længere tid, hvor han også bare ligge og smiler.
Men han er desværre begyndt at tabe sit hår, så han har
ikke længere så meget, som han havde ved fødslen.
Onsdag d.15.01-03: Den sidste af 2
mødregrp. i Muligheden i Vejgaard i Aalborg. Nicklas blev vejet,
han vejer nu 4450 gr., og blev målt til 58 cm. Så nu er han
ved at være ret stor. Bagefter mødet i gruppen, skulle vi skynde
os hjem, da vi fik gæster af kjestine (en os mors veninder fra Haderslev
handelsskole). Og så fik Nicklas lige kapret endnu en bamse til samlingen,
da Kjestine havde købt en meget sød troldeagtig ting *s*
SP skriver: Kigger bevidst, smiler. Flink til at ligge på maven. Skal
måske opereres for lyskebrok. Allomin ca. 8-900 ml. dagligt.
Lørdag d.18.01-03: Idag havde vi besøg af Ann-Charlotte (som skal være Gudmor) og Rikke V, 2 af mors gamle veninder. Det var en meget hyggelig dag. Og så var Nicklas så heldig, at han fik en gave af Rikke, nemlig et par overalls *s* Dem kan man aldrig få for mange af :O)
Mandag d.20.01-03: I nat, altså
natten mellem søndag d.19 og mandag d.20, sov Nicklas for første
gang en hel nat i sin vugge. Han har før sovet i den, men max en
time af gangen. Og så har vi købt os et aktivitetstæppe
idag, sådan et der er formet som et lam, og fåes i BR. Det er
det helt store hit, han kan sagtens blive underholdt af det, men det skal
helst spille mens han ligger der :O)
Om aftenen var vil til en debat mellem Christan Thulesen Dahl og Marianne
Jelved, Nicklas første politiske debat. Mor og Nicklas var der dog
kun den første times tid, da Nicklas ikke gad at være stille
mere. Men det var Nicklas første møde med Marianne Jelved,
som sandelig godt kunne huske at have set mor gravid, for ikke så
lang tid siden *s*
Tirsdag d.21.01-03: Idag gik det op for mig, at de sidste mange gange, hvor jeg har kysset min søn, har han smilet rigtig meget. Altså min lille søn kan faktisk godt lide at jeg kysser ham, det synes jeg er meget dejligt at vide *s*
Fredag d.24.01-03: Idag har vi været i mødregruppe på jordemodercentret, det var en helt ny gruppe. Da jeg gik til fødselsforberedelse var vi 3 i min gruppe, så derfor var det ikke så spændende at fortsætte i den gruppe. I den nye gruppe er der rigtig mange, så man føler ikke at sundhedsplejersken har så meget tid til en, men så er der jo de andre at snakke med :O) Det gik rigtig godt, men Nicklas sov det meste af tiden, så han fik ikke så meget ud af det *s* Den eneste lille "negative" ting der var, er at jeg føler mig lidt udenfor, da jeg er den eneste der ikke ammer :O/ Men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Så må jeg bare trøste mig med, at vores søn sover igennem om natten. Han sover mellem 5 (når det går mindre godt)- 9 timer om natten, så det er jo bare dejligt :O)
Lørdag d.25.01-03: Mor har fødselsdag, fylder 22 år :O) Vi var til HB-møde på Egholm *puha* Det regnede og stormede og vi skulle gå ca.3-4 km, som føltes som 10. Men heldigvis lå Nicklas trygt og varmt nede i sin barnevogn, så han mærkede intet.
Tirsdag d.28.01-03: Idag fylder Nicklas 2 måneder - HURRA! Sikke hurtig tiden går ;O) Inden længe så er det hans første skoledag *puha* ;O)
Lørdag d.01.02-03: Idag tager
far til møde i Vejle, så mor og Nicklas skal være alene
hjemme i weekenden. Men heldigvis kommer Rikke og Christiane og redder os,
så vi ikke skal være helt alene. Og så skal vi til børnetræf
:O)
Far tog afsted ved 10-tiden, og Rikke og Christiane kom ved 11-tiden. Så
mor havde travlt med at rydde op og gøre rent efter far tog afsted.
Ved 12-tiden tog vi så bussen ind til byen, Nicklas, Christiane, Rikke
og mor. Vi skulle lige nå at købe de kyllingelår, som
mor havde lovet at medbringe til træffet. Ved 13-tiden tog vi så
bussen ud til Aalborg Øst hvor træffet skulle foregå.
Heidi (som er fra mors fødselsforberedelsesgruppe) og Julie (hendes
lille datter) stod på bussen som vi sad i, så vi fulgtes til
træffet allesammen. Det var en hyggelig dag, med MANGE børn
:O) Om aftenen da vi skulle hjem sneede det, og Rikke og jeg havde to trætte
børn. Så vi måtte gå 1-2 km imod sneen og blæsten,
før vi kunne komme hjem til os i varmen. Christiane og Rikke skulle
sove her, så vi heller ikke var alene om aftenen, så det var
bare dejligt. Og vi havde også en rigtig hyggelig aften efter vi var
kommet hjem :O)
Fredag d.07.02-03: Nu må jeg
hellere lige få skrevet lidt om, hvordan det går med Nicklas.
Vi mærker ikke så meget til hans brok, så det er bare
skønt, det betyder at vi kan trække operationen lidt endnu
:O) Og ellers er han en meget glad dreng, som elsker at ligge på sit
legetæppe. Og han er rigtig begyndt at bruge sine hænder. Når
de ikke lige er i munden, så slår de til alt hvad de kommer
i nærheden af. Det er dejligt at sidde og kigge på ham, når
han ligger og slår til dyrene på sit aktivitetstæppe.
Og når de så svinger frem og tilbage foran hovedet på
ham, så pludrer han løs og smiler. Man kan sidde der og kigge
i timevis :O)
Og så har vi gjort et rigtig godt køb, vi har købt en
Peter Plyslampe som hænger på væggen over puslebordet.
Så nu har vi ingen sure miner mere, når Nicklas skal skiftes.
Han ligger ligesom på aktivitetstæppet og pludrer og smiler,
han skal helt sikkert nok lære Peter Plys at kende ;O)
Mandag d.10.02-03: Mor arrangere træf for mødre som har børn fra september 2002 - januar 2003.
Tirsdag d.11.02-03: Sundhedsplejersken
kommer på besøg. Vi glæder os til at se hvor meget han
har taget på og hvor meget han er vokset :O) Nicklas vejer nu 5450
gr. og er 59,5 cm lang.
SP skriver:
Reagere fint. Kigger bevidst i længere tid. Holder hovedet i bagleje.
Er begyndt at pludre. Lidt flad på højre side af nakken. Allomin
ca. 200 ml * 6 dagligt.
Fredag d.14.02-03: Valentines day!!! *s* Og vi skal i mødregruppe på jordemodercentret.
Søndag d.23.02-03: Idag skal Nicklas døbes, mor og far har valgt denne dag, da mor og far har 4 års dag idag *s* Der skal ialt være 5 faddere, Gudmor Ann-Charlotte, onkel Morten, onkel Henrik, onkel Emil og faster Elisa.
Mandag d.24.02-03: Første gang at jeg fik lov til at smage mos, men jeg fik kun 2-3 skefulde, da det endnu var for tidligt.
Tirsdag d.25.02-03: Idag begyndte vi til babysvømning. Nicklas var lidt skeptisk ved vandet til at starte med, men blev hurig glad for det. Selv det at komme i brusebad, var slet ikke så slemt *s*
Onsdag 26.02-03: Nicklas skal vejes og måles hos Sp, han vejer nu 5800 gr. og er 60,5 cm lang.
Fredag d.28.02-03: Nicklas fylder
3 måneder.