Dagbog

jul-sep 2003

mar-jun 2003

jan-feb 2003

nov-dec 2002

Skrevet af Laila

Torsdag d.20.03-03: Idag blev Nicklas passet for første gang, han blev passet af sin Gudmor Ann-Charlotte, og hendes kæreste Flemming.

Onsdag d.26.03-03: Nicklas fik for første gang grød. Selvom han endnu ikke helt var fyldt 4 mdr, men han blev simpelthen ikke mæt af mælken mere. Og jeg spiste søreme også en hel portion.

Nicklas legede med sine fødder, da han var ca. 4 mdr.

Onsdag d.09.04-03: Sp igen. Nicklas vejer nu 6900 gr og er 66,5 cm lang.
SP skriver:
Leger med tæer. Vender sig fra ryg til mave.

Torsdag d.10.04-03: Nicklas skal opereres for lyskebrok, og vi glæder os ikke. Vi skal møde op på sygehus Nord kl. 07.30, Nicklas skal være fastende. Ikke særlig sjovt at have en meget sultent barn. Vi møder op på sygehuset, og snakker med en masse forskellige mennesker. Vi får at vide hvordan det hele skal foregå, hvilket mor og far har manglet en del information om. Mor og far skal have noget meget grimt sygehustøj på, så der ikke er bakterier fra deres eget tøj. Og så kan vi gå op på operationsgangen. Først havde vi fået at vide, at det kun var en forælder der måtte komme med derop, men vi snakkede med de søde læger, som sagde at det var ok, at både mor og far kom med. Nicklas blev lagt på operationsbordet, hvor han fik en bamse, en meget sød isbjørn. Det får alle børn som skal opereres i Nordjyllands amt. Der stod rigtig mange folk rundt om Nicklas, som bare lå og charmede sig ind hos dem alle sammen. Han vidste slet ikke noget om hvad der skulle ske, og alle stod og smilede og grinede. Lige pludselig kommer narkoselægen ind i rummet, og stemningen forandrer sig fuldstændig! Og så gik det op for mor hvad der skulle ske, og hun startede med at græde *øv* Og så kom de med masken, og stakkels lille Nicklas lå og kæmpede imod, og kunne slet ikke forstå hvad der skete. Han var bare så ulykkelig, og det samme var mor. Kort tid efter var han bedøvet, og vi fik at vide at vi skulle gå. Hvor var det bare hårdt at forlade sit lille barn :O(
Vi fik at vide at der ville gå en times tid, og så kunne vi komme op på opvågningsstuen. Og mor græd stadig. Vi blev henvist til børneafdelingen, hvor vi bare kunne sidde og vente. Der gik en time, og intet var sket endnu. Der gik 1½ time, stadig intet sket, udover sygeplejersken som hele tiden kom og spurgte om vi havde hørt noget. Mor græd stadig *hmmm* Næsten TO timer gik der, før vi fik at vide at alt var gået godt, og vi kunne gå op på opvågningsstuen. Nicklas sov stadig, eller det vil sige igen. Vi fik at vide at han var vågnet alt for hurtigt op af narkosen, og derfor havde været meget ulykkelig. Han havde faktisk slet ikke været sig selv, og derfor havde de ikke sendt bud efter os. Mor blev meget ked af at få at vide, at han havde været vågen, uden at vi havde fået noget at vide. Og følte faktisk på det tidspunkt, at hun havde svigtet sin lille søn. Men da han endelig vågnede op igen, var han heldigvis bare glad. Men også meget sulten.
Vi kom ned på børneafdelingen igen, hvor de holdte øje med Nicklas i nogle timer. Alt gik som det skulle med ham. Og vi fik derfor at vide, at vi kunne få lov til at tage hjem allerede samme dag. Det blev vi meget glade for, så kunne Nicklas komme hjem til noget han kender. Vi er meget glade for at det er overståety, og Nicklas har det godt igen. Men vi håber ikke, at han skal igennem nogen som helst operationer igen, ihverfald ikke de næste mange år *s*

Onsdag d.28.05-03: SP. Nicklas vejer nu 7750 gr og er 70 cm lang.
SP skriver:
Sover natten igennem. Får laktulose 5 ml dagligt. Begyndt at spise grød - mos. 6 mdr. Øllebrød, havregrød, kødbolle - kylling. Triller, støtter flot på benene. Leger med tæer. Pludrer. Har arp - Salicyl vaseline 2%.